23948sdkhjf

Britisk ordre til MHI Vestas

Vindmølleproducenten skal levere 92,4 MW til et projekt ved Aberdeen.
Vattenfall har afgivet en ordre på 11 stk. V164-8.0 MW-vindmøller. De skal installeres i Aberdeen Offshore Wind Farm (EOWDC) ud for den skotske østkyst, oplyser MHI Vestas Offshore Wind i en pressemeddelelse.

Vindmøllerne er blevet optimeret til netop dette projekt og udstyret med et opgraderet strøm output, så vindmøllerne nu kan levere 8,4 MW hver.

- MHI Vestas skaber fremtiden inden for offshore vind-markedet med nytænkende teknologi, der driver innovationen til at nedbringe omkostningerne for offshore vindkraft i hele industrien, siger Jens Tommerup, CEO hos MHI Vestas Offshore Wind.

- Valget af MHI Vestas’ V164 understreger vores vision for EOWDC om at være en globalt førende innovations-hub. Vindmøllerne vil blive parret med nytænkende bøttefundamenter som de første i industrien og vil bidrage markant til at reducere driftsomkostningerne såvel som hjælpe med at booste industriens drivkraft for at gøre ren strøm konkurrencedygtig, siger Adam Ezzamel, project director for EOWDC.

Udover den opgraderede Vestas-mølle og bøttefundamenterne vil projektet blandt andet blive brugt til at teste nye tårn-spjæld og en ny 66 kV elektrisk infrastruktur.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.234