23948sdkhjf

Vindmøllevinge inspireret af uglers lydløse flyvning

Siemens har kigget mod dyreriget for at nedsætte støjniveauet fra koncernens vindmøller.
At vindmøller fungerer så lydløst som muligt er helt essentielt for etablering af mange onshore-projekter.

Siemens har derfor forsket massivt i at sænke støjgenerne yderligere, og nu har man ifølge vindmølleproducenten selv opnået et gennembrud med lanceringen af en såkaldt DinoTail, som kan tilføjes vindmøllevingen – inspirationen har man fået fra uglens vinger.

Ugler er lydløse jægere. Det er de takket være en bestemt struktur i deres vinger. En savtakket, frynset struktur på bagkanten af vingen og små kamme på forkanten formodes at mindske støjen fra luftstrømmen ved at generere fine lufthvirvler. Denne effekt bruges nu i en ny Siemens-opfindelse, der optimerer vindmøllevingers aeroakustiske ydeevne.

Foruden hvirvel-generatorer på vingens overflade udstyrer Siemens nu bagkanterne med en kombination af savtakker og kamme. Kammens fine tænder skaber fine hvirvelstrømme, der hvor de hurtige luftstrømme over vingen møder den langsommere luft nedenfra. Resultatet er, at den aerodynamiske støj fra bagkanten af vingen reduceres markant.

- I vores vindtunnel-målinger og forsøg i marken viste kam-tænderne en markant reduktion i vindmølle-støjen ved alle vindhastigheder, siger Stefan Oerlemans, key expert, Aeronautics hos Siemens.

De nye kam-tænder, som blev præsenteret på denne ugens Wind Energy-messe i Hamburg, erstatter Siemens’ første generation af DinoTail.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.108