23948sdkhjf

EnviDan lander overskud i år 0

Første år som kapitalejet virksomhed er gået ganske fornuftigt, lyder det fra direktøren.
Virksomheden Envidan kom sidste år i november under kapitalfonden VIAs beskyttende vinger. Det første år som kapitalfondsejet virksomhed har budt på både fusion og opkøb.

Overskud igen
Det forgangne regnskabsår er første kapitel i en ny æra, og ifølge adm. direktør Morten Fjerbæk er det gået ganske fornuftigt.

Omsætningen ligger tæt på 200 mio. kroner og resultatet efter skat lander på 12,8 mio. kr. Begge dele en fremgang fra året før. og resultatet betegnes som tilfredsstillende.

Men Envidan har ikke helt nået det, man ville omsætningsmæssigt.

- Det skyldes primært periodiseringer på leverancer og entrepriser – vores rådgivningsomsætning er dog meget tæt på det budgetterede, siger Morten Fjerbæk.

Ordrebogen skal fyldes op
Med et godt resultat i 2015/2016 er bunden lagt for yderligere vækst i indeværende regnskabsår.

- Ordrebogen er godt fyldt op med rådgivningsopgaver, mens der er en smule stilstand i indgange af nye entrepriser. Der er dog mange spændende projekter i horisonten, og vi er i fuld gang med at få det omdannet til noget, der fylder i ordrebogen, siger Morten Fjerbæk og fortsætter:

- Vi forventer en stigning i omsætningen på ca. 15 procent i 2016/17, og at bundlinjen følger med. Stigningen sker primært som følge af opkøbet i Norge, idet omsætningen i Danmark og Sverige forventes at blive løftet mere beskedent med ca. 5 procent, siger Morten Fjerbæk.

Let & smertefrit
EnviDan er i regnskabsåret 2015/16 blevet fusioneret, så selskaberne EnviDan Water, EnviDan Energy og EnviDan International nu alle er en del af det fortsættende selskab EnviDan A/S.

- Fusionen har været ganske smertefri, siger Morten Fjerbæk og henviser til, at der i forvejen var et stort samarbejde på tværs af selskaberne.

Fusionen har blot øget den tværfaglige sparring på projekterne og gjort det nemmere at sætte tværfaglige teams til de konkrete opgaver.

Nye ejere
Regnskabsåret har som følge af nye ejere og fusionen budt på en ny strategi med en revideret mission og vision, samt nogle nye klare målsætninger for udviklingen af EnviDan. I det daglige arbejde har den nye ejerstruktur dog ikke skabt store omvæltninger.

- Vi kan mærke at der er fokus på vores forretningsudvikling, men det opleves som en positiv og konstruktiv interesse. VIA ved godt hvad de kan bidrage med og hvad de skal overlade til os. Samarbejdet forløber meget fint, understreger Morten Fjerbæk.

Ud i Skandinavien
EnviDan har i 2016 foretaget opkøb i Sverige og Norge, som skal være med til at opfylde virksomhedens strategiske målsætning om at vækste på det skandinaviske marked.

I Sverige har EnviDan Purenova haft et rigtig godt år, med en fin omsætning og en stabil ordretilgang, som gør, at der er forventninger om endnu godt år 2016/17.

I Norge blev opkøbet af Momentum Selvkost AS, som nu hedder EnviDan Momentum AS, gennemført med indgangen til det nye regnskabsår, og det betyder at EnviDan i 2016/17 for alvor går ind på det norske marked, og tilbyder sine ingeniørydelser til de norske kommuner og forsyningsselskaber.


Om Envidan
Koncernens aktivitetsområde er ingeniørvirksomhed med speciale i udvikling, planlægning, projektering og udførelse af anlæg indenfor forretningsområderne spildevand, drikkevandsforsyning og energianlæg.

Koncernen har hovedkontor i Silkeborg og afdelingskontorer i Danmark, Sverige og Norge.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094