23948sdkhjf

Kartoffelmelsfabrik varmer op under Karup

Karup Varmeværk og kartoffelmelsfabrikken AKK i Karup har indgået et samarbejde om overskudsvarme og afkølet returvand.

Det skriver Viborg Folkeblad.

AKK sender overskudvarme fra produktionen af kartoffelmel til varmeværket samtidig med at det afkølede returvand fra varmeværket udnyttes i selvsamme produktion.

På den måde kan AKK mindske vandindvindingen fra undergrunden, mens varmeværket kan få dækket godt en femtedel af sit varmeforbrug på årsbasis af overskudsvarmen.

Er i gang

Formand for Karup Varmeværk Steffen Madsen fortæller til at avisen, at arbejdet med at anlægge en rørforbindelse mellem varmeværket på Godthaabsvej og til AKK er påbegyndt.

Ud over rørledningen skal der etableres en varmeveksler ved fabrikken, hvor det afkølede vand fra varmeværket opvarmes af produktionsvarmen fra fabrikken.

Det vil dog kun være en del af året, nemlig i fire efterårs- og vintermåneder, at der kan drages fordel af samarbejdet, da det kun er i de måneder, at kartoffelmelsfabrikken er i drift.

Originalartikel

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.412