23948sdkhjf

Skov-møller mødt med skepsis

Regeringen har lagt op til at der skal være bedre mulighed for at opstille vindmøller i de danske skove.

I forvejen mødte forslaget skepsis hos Danmarks Naturfredningsforening og organisationen Danske Skove. Men de er ikke de eneste: Politikerne på Christiansborg er også skeptiske ved på den måde at lade skovene bidrage til den grønne omstilling.

Det skriver Altinget.

- Skove har rigtig stor naturværdi, så man skal gå forsigtigt til værks. Vi går åbne til drøftelserne, for der kan måske godt være nogle konkrete steder, hvor det giver mening. Men er det skov med væsentlig naturværdi, så er vi meget skeptiske, siger Konservatives Mette Abildgaard, der bakkes op af Socialdemokraternes miljøordfører Christian Rabjerg Madsen.

 Han understreger at Socialdemokratiet som udgangspunkt er kritiske over for ideen.

Hos Alternativet er man helt imod forslaget. Her peger Christian Poll på de store industrihavne som et mere oplagt hjemsted for landmøllerne.

 Derimod er man hos Liberal Alliance åbne over for tanken om vindmøller i skovene – til trods for at partiet generelt er skeptisk over for fortsat udbygning af vindenergien, da man mene,r at det er en dyr energiform.

 Ifølge regeringens lovprogram skal lovforslaget først fremsættes til februar.

Originalartikel

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172