23948sdkhjf

Tyskere tester nyt lagringskoncept

Det er det tyske udviklingsfirma Max Boegl Wind AG, der sammen med GE Renewable Energy, står bag projektet, hvor vind- og vandkraft skal testes i samspil, og hvor vand skal spille den store rolle som batteri.

Konceptet går ud på, at man bygger fire vindmøller på en bakketop. De placeres i et vandreservoir, der indeholder 160.000 kubikmeter vand. De nedeste 40 meter af hver vindmølle indrettes ligeledes som vandreservoir. Møllerne og vandreservoirerne forbindes med et vandkraftværk og en tilhørende sø nede i dalen.

Når vinden blæser producerer vindmøllerne strøm og vandreservoirerne fungerer som batteri. Når vinden ikke blæser, pumpes vandet ned til vandværket i dalen, der så står for strømproduktionen. På den måde sikrer man sig, at der konstant produceres strøm på anlægget.

For at det skal virke skal vindmøllerne placers på en bakketop, og der skal være plads til en menneskeskabt sø i en nærliggende dal. Her skal vandet opbevares, når det ikke anvendes i forbindelse med vindmøllernes strømproduktion.

Parterne bag konceptet har fundet det perfekte sted i det nordøstlige Baden-Württemberg i et område ved navn Schwäbisch-Fränkischen Waldberge.

Vandkraftværket får en kapacitet på 16 MW mens vindmøllerne alene vil producere 13,6 MW.

De fire møller vil være koblet på elnettet med udgangen af 2017 og vandkraftværket skal være i drift med udgangen af 2018.

Hvis det tyske projekt lykkedes forventer parterne at revolutionere fremtiden for vind-vandkraftværker. Boegl forventer, at man opfører et til to lignende projekter efter 2018.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.34