23948sdkhjf

Vindmølleindustrien: Kystnære møller fortsat billigst

Mens hele verden i disse dage kigger til USA, har særligt den globale vindbranche haft øjnene stift rettet imod Danmark. Her til morgen blev de nysgerrige blikke så spærret en anelse ekstra op, da Vattenfall leverede et bud på Kriegers Flak, der er hele 59 pct. lavere end de 90 øre/kWh, som Folketinget forventede i 2012, da den nuværende energiaftale blev lavet.

Dermed følger Kriegers Flak samme tendens som de to kystnære havvindmølleparker Vesterhav Syd og Vesterhav Nord, der med en budpris på 47,5 øre/kWh blev 32 pct. billigere end deres maksimale pris på 70 øre/kWh.

Ud fra prisfaldene og budpriserne alene skulle man automatisk tro, at Kriegers Flak vil levere billigere strøm end de kystnære havvindmøller. Sådan forholder det sig imidlertid ikke, ifølge Vindmølleindustrien.

- Uanset hvordan man vender og drejer det, er det en usandsynlig skarp og konkurrencedygtig pris, som Vattenfall er kommet med på Kriegers Flak. Omkostningerne er faldet langt mere end forudset, og det er ekstremt glædeligt og det betyder, at Kriegers Flak og de kystnære havvindmølleparker reelt er næsten lige billige. De kystnære er dog over levetiden marginalt billigere, siger Martin Risum Bøndergaard, chefkonsulent i Vindmølleindustrien.

Prisen over levetid tæller
Ser man på prisen over havvindmølleparkernes forventede levetid på 25 år, viser Vindmølleindustriens beregninger, at Kriegers Flak vil modtage 41,7 øre/kWh mens de kystnære havvindmølleparker vil modtage 40,7 øre/kWh.

- Man er nødt til at se på strømmens pris over hele levetiden for at kunne sammenligne budpriser af den simple årsag, at der er mange forskellige elementer, der har indflydelse på prisen. Ser man kun på budpriserne får man ikke det fulde billede, siger Martin Bøndergaard, bl.a. med reference til nettilsslutningsomkostninger.

Nettilslutningsomkostningerne er i stort omfang indeholdt i buddet på de kystnære havvindmølleparker mens den statslige myndighed Energinet.dk står for nettilslutning af Kriegers Flak. Denne omkostning på ca. 3,1 mia. kr. skal medregnes i prisen for strømmen over levetiden.

Kilde: Vindmølleindustrien - http://www.windpower.org/da/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.391