23948sdkhjf

AEA lander ordre på 10 MW varmepumpe

Virksomheden AEA kunne i går skrive under på en aftale med Kalundborg Forsyning om levering og installering af en varmepumpe i forbindelse med forsyningens spildevandsanlæg.

- Der er tale om en 10 MW varmepumpe, der udnytter restvarmen i Kalundborg Forsynings spildevand til at lave fjernvarme, der sendes ud til byens forbrugere, oplyser Kent Simonsen hos AEA til Energy Supply

Ud over selve varmepumpen er der i aftalen indeholdt levering af en ny bygning på 430 kvadratmeter, rørsystem og rensesystem for spildevandet samt styring.

 - Varmepumpen skal være klar til at levere varme i juli 2017 og skal blandt andet sikre varmeforsyningen, mens Asnæsværket bygges om, oplyser Kent Simonsen.

Varmepumpen forventes at kunne levere 80.000 MWh årligt, hvilket svarer til en tredjedel af det årlige fjernvarmeforbrug i Kalundborg.

Hvor meget Kalundborg Forsyning skal betale for hele herligheden oplyses ikke, men for en måned siden fortalte projektleder Kenn Bertelsen fra Kalundborg Varme til Energy Supply, at man budgetmæssigt lå i omegnen af 60 millioner kroner.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078