23948sdkhjf

Munck Forsyningsledninger i fuld sving ved Mariagerfjord

Mariagerfjord Vand er i fuld gang med nedlæggelsen af Mariager Renseanlæg og og Assens Renseanlæg. I den forbindelse skal der etableres en afskærende spildevandsledning. En del af det arbejde er Munck Forsyningsledninger i fuld gang med.

- Entreprisen, som vi udfører, er 2. etape og dækker stykket fra Mariager til Fladbjerg samt kloakering af det kuperede sommerhusområde Kongenshøjvej. Derudover skal der i forbindelse med etablering af spildevandsledningen laves en ca. 3 km lang cykelsti i samme tracé som ledningen lægges i, fortæller Tobias Fogh, projektchef hos Munck Forsyningsledninger.

Projektet består primært af ca. 1.000 m trykledning, ca. 2.400 m trykgravitationsledning, ca. 500 m gravitationsledning og ca. 1.100 m mindre ledninger.

Udfordringer

En kilometer af ledningsnettet skal udføres som styret underboring, men det er ikke eneste udfordring, der er forbundet med projektet.

- En af de større udfordringer i projektet er håndtering af grundvand, da ledningen over en længere strækning skal ligge ca. i samme højde som vandspejlet i Mariager Fjord, fem til ti meter fra vandkanten, så det kan give nogle spændende situationer, fortæller Tobias Fogh og fortsætter:

- Der udover skal en del af ledningsanlægget ned i stor dybde ved Mariager og dette forventes ligeledes at give udfordringer i forhold til såvel grundvandssænkning såvel som afstivning hvortil vi benytter vores nyindkøbte gravekasser.

 Munck Forsyningsledninger påbegyndte arbejdet i september og ventes at være frærdige inde jul.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.129