23948sdkhjf

JH Bioenergi konkurs

Virksomheden JH Staldservice A/S samt søsterselskaberne JH Agro og  leverandøren af gårdbiogasanlæg JH Bioenergi på Lundsholmvej i Holstebro har erklæret sig selv konkurs.

Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

JH Staldservice har primært beskæftiget sig med salg, service, reperation af fodrings- og udmugningsanlæg, gyllepumper og siloer, men i 2015 udvidede man med gårdbiogasanlæg.

Det er den økonomiske krise i landbruget samt bankernes manglende vilje til at yde kreditter, der er årsag til konkursen. Det oplyser bestyrelsesformand Mogens Christiansen til avisen, mens direktør Keld Hyldgaard peger på de to søsterselskaber JH Agro og JH Bioenergi, som de store økonomiske skuffelser.

-  Vi har tre selskaber, men det hele hænger jo sammen, og problemerne starter med, at et tysk biogasfirma, som vi samarbejder med, går konkurs. I januar 2015 køber JH Agro Støvring-firmaet Infarm, men salget af forsuringsanlæg svigter grundet stor usikkerhed omkring de statslige tilskudspuljer, der forsinkes og rykker salget i flere måneder, siger direktør Ken Hyldgaard til avisen. 

Ken Hyldgaard oplyser endvidere at man gennem et nyoprettet selskab vil afgive købstilbud til kurator på selskabernes navne, salg, produktion, maskiner og bygninger.

Han forventer at have en løsning klar inden for 14 dage.

Det er ikke lykkedes Energy Supply at indhente yderligere kommentarer fra Ken Hyldgaard. 

Originalartikel

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127