23948sdkhjf

Varmepumpe-ordrerne vælter ind hos Vølund Varmeteknik

For få måneder siden introducerede Vølund Varmeteknik med base i Videbæk en ny luft-til-vand varmepumpe.

Den har vist sig at tage både markedet og Vølund Varmeteknik med storm.

 - Vi har fået ordrer på flere hundrede varmepumper på ganske kort tid. Det har været en overvældende succes, fortæller salgs- og marketingschef Niels Peter Skov.

Vølund Varmeteknik har været rundt i landet og præsentere varmepumpen, eller F2120, som den også hedder, for cirka fire til fem hundrede vvs-installatører.

  - De fik mulighed for at "sparke dæk" og blev meget begejstrede for, hvad de oplevede, for vi har allerede nu modtaget lige så mange ordrer, som vi havde forventet på et halvt år, fortæller Niels Peter Skov. 

 Lydsvag & effektiv

Da Vølund Varmeteknik lancerede varmepumpen blev den præsenteret som særdeles lydsvag og meget energieffektiv. Det er da også til dels derfor, at varmepumpen har fået så stor succes, vurderer Niels Peter Skov.

 - De meldinger, vi får tilbage, går først og fremmest på det tekniske – den er energieffektiv og sikrer en fremløbstemperatur på 65 grader og så har den en SCOP på over fem, fortæller Niels Peter Skov og tilføjer:

-  Men derudover så får vi positive tilbagemeldinger på både lyd og design

Varmepumpen fra Vølund Varmeteknik har frekvensregulering og kan leveres med en effekt på 8, 12, 16 eller 20 kW. Hvis der er behov for større effekt, er det muligt at koble op til otte varmepumper sammen i kaskade. Desuden kan F2120 bruges både til opvarmning og køling.

Vølund Varmeteknik er et datterselskab af Nibe Industrier og det er i regi af Nibe Industrier, at varmepumpen F2120 er udviklet og produceret.

 Forventer større efterspørgsel

I sidste uge satte Energistyrelsen navn på de fem virksomheder der over de kommende tre år for del i puljen på 25 millioner kroner til udbredelsen af varmepumper – Vølund Varmeteknik var ikke blandt de fem selskaber, men man forventer at få puljen at føle.

 - Vi forventer at det får en positiv effekt her hos os. Vi samarbejder allerede med et par stykker af virksomhederne og vil gerne i dialog med de andre, fortæller Niels Peter Skov.

Det er de fem selskaber Best Green, Greentech Advisor A/S, OK a.m.b.a., SustainSolutions og Verdo Go Green, der har fået del i de 25 varmepumpemillioner.

Kommenter artiklen (3)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094