23948sdkhjf

Nu kan du komme på energisafari i Danmark

Det er de fem kommuner Skive, Aarhus, Ringkøbing-Skjern, Samsø og Horsens der har taget skridtet videre i deres formelle samarbejde om energiturisme.

De har nu stiftet foreningen Energisafari.dk, der skal arbejde på at få udenlandske delegationer til Midtjylland. 

Fremme & synliggøre

COP21 sikrede, at verdens øjne har været fokuseret på Danmark, når der tales om grønne, bæredygtige løsninger, og derfor har de fem kommuner stiftet foreningen, der skal fremme og synliggøre disse aktiviteter.

 - Vi ønsker en dynamisk og aktiv region. Den know-how og show-how, som eksisterer på det energiteknologiske område, er helt unik i Region Midtjylland. Vores virksomheder står faktisk for over 50 % af den samlede eksport på området. Der er potentiale for langt mere, og Energisafari.dk er et af de vigtige initiativer for at realisere dette, siger Peter Sørensen, borgmester i Horsens, på vegne af kommunerne i Energisafari.dk.

Fokus er derfor på at synliggøre midtjyske energikompetencer gennem samarbejde mellem førende virksomheder, energiselskaber, vidensinstitutioner og offentlige myndigheder.

 Har haft besøg

Selvom Energisafari.dk først nu reelt er stiftet som forening, så har man allerede haft gang i butikken.

- Vi har haft flere forskellige fagture. Det nyeste vi har lavet, var et frokostmøde for en tysk minister, Johannes Remmel, fortæller projektleder Joan Kahr til Energy Supply og tilføjer: 

- Af tidligere besøg kan jeg nævne at vi bla. har haft besøg af russiske journalister, der var i Danmark for at lære om dansk energiteknologi. Endvidere har vi lavet en fagtur for et Forsyningsselskab, der var på en inspirationstur for at lære mere om biogas. Ledelsen fra Aarhus Universitet, har også været på en tur, for at høre om muligheder indenfor energioptimering iht. bygningsmasse. 

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.099