23948sdkhjf

Danmarks energisektor kåret som verdens førende

- Danmark er nummer ét i verden, når det handler om at kombinere en ambitiøs grøn omstilling til vedvarende energi med lave priser og høj forsyningssikkerhed.

Det er konklusionen på en rapporten World Energy Trilemma Index 2016 fra World Energy Council, der blev præsenteret hos Siemens i Ballerup i dag.
 
I rapporten bedømmes og rangordnes 125 landes energisektorer i forhold til bæredygtighed, forsyningssikkerhed og energipriser.

Herudover peger World Energy Council desuden på Danmarks ambitiøse klimamål og evne til at påvirke den internationale agenda som foregangsland.

 - Vi kan som land være rigtig stolte af kåringen. Danmark er et grønt foregangsland og førende i verden, fordi vi evner at balancere tre ben; en ambitiøs grøn omstilling til vedvarende energi, høj forsyningssikkerhed og fornuftige priser. Vi skal hele tiden have fokus på de tre ting samtidig. Det er som energipolitikkens hellige treenighed eller en taburet, hvor benene skal passe sammen, ellers styrter vi, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.

 Lilleholt: Vi sætter ambitiøse mål

Siden oliekriserne i 1970’erne har Danmark gennem brede politiske forlig planlagt og gennemført udbygning af vedvarende energi i form af vindmøller, solceller, biomasse mv.

Den seneste energistatistik fra Energistyrelsen viser, at 30 procent af Danmark samlede energiforbrug inklusiv transport og landbrug nu er dækket af vedvarende energi, og at 56 procent elforbruget dækkes af grøn elektricitet.

Den nylig tiltrådte VLAK-regering har fastsat nye målsætninger for det danske energisystem. 

- Danmark skal have det mest integrerede, markedsbaserede og fleksible energisystem i Europa. Regeringen har sat ambitiøse mål om, at Danmark skal have mindst 50 pct. af sit energibehov dækket af vedvarende energi i 2030, samtidig med at vi skal være det første land i verden, der kan opsætte vindmøller på havet uden økonomisk støtte. Det er mål som disse, der vil holde Danmark i den absolutte verdenselite, når det kommer til grøn omstilling, siger Lars Chr. Lilleholt.

 

 

Kommenter artiklen (5)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094