23948sdkhjf

SK Forsyning sender tusindvis af målere i udbud

Det drejer sig om 7.000 varmemålere, 14.000 vandmålere og 26.000 elmålere.

SK Forsynings forbrugere i Korsør og Slagelse skal have nye målere.

Derfor har SK Service, som er en del af SK Forsyning, sendt tusindvis af varme-, vand- og elmålere i udbud.

Udbuddet indeholder to delkontrakter.

Første delkontrakt omfatter levering af 7.000 varmemålere med option på yderligere 1.000 og 14.000 vandmålere med option på yderligere 9.000. Derudover indeholder den første delkontrakt levering og montage af kommunikationsnetværk til og med AMR i bymæssig bebyggelse i Korsør og Slagelse. 

Derudover sendes levering af 26.000 elmålere med option på yderligere 1000 i udbud. 

Installation af målerne er ikke en del af udbuddene.

Derimod indeholder begge delkontrakter en leverance af fuldt funktionsdygtige fjernaflæsningsmålere inklusiv udstyr og software til datatransmission og hjemtagning samt idriftsættelse af samme. 

Planen er at samtlige kunder får udskiftet deres eksisterende målere, oplyser SK Forsyning.

Pilotprojektet for udskiftningen af målerne er planlagt til at starte medio 2017.

-  Den store udskiftning af målere forventes at være afsluttet medio 2018, oplyser SK Forsyning i en mail.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081