23948sdkhjf

Hartmann stævner Energiklagenævnet

Samtidig indledes en klagesag mod Energitilsynet.

For at opnå klarhed over retsgrundlaget i den verserende sag om prisfastsættelse af fjernvarme fra æggebakkeproducenten Hartmanns kraftvarmeværk, har Hartmann nu indledt en klagesag mod Energitilsynet og i samme ombæring stævnet Energiklagenævnet.

Det er en nyligt afsagt afgørelse i Energitilsynet om Hartmanns pligt til at udarbejde varmeregnskab for 2015, der har skabt usikkerhed i sagen mellem Hartmann og Tønder Fjernvarmeselskab om prisfastsættelsen af fjernvarme. En sag, der er pågået siden 2008.

Energitilsynet har baseret sin nye afgørelse i den relaterede sag på varmeforsyningslovens bestemmelser, mens Energiklagenævnets endelige administrative afgørelse i hovedsagen om prisfastsættelse fastslår, at spørgsmålet om et eventuelt tilbagebetalingskrav ikke er reguleret i varmeforsyningsloven og henhører under domstolene.

- Det er afgørende at skabe sikkerhed om retsgrundlaget for hovedsagen, skriver Hartmann i en meddelelse.

Hvorfor Hartmann har påklaget Energitilsynets afgørelse i den relaterede sag til Energiklagenævnet.

Hartmann har tillige stævnet Energiklagenævnet ved Københavns Byret med påstand om, at nævnets afgørelse i hovedsagen er ugyldig og skal hjemvises til fornyet behandling for en nærmere stillingtagen til prisfastsættelsesspørgsmålet. 

I 2015 ophørte Hartmanns leverancer af fjernvarme og leveringspligt til Tønder Fjernvarmeselskab, og hverken de retslige skridt eller den endelige afgørelse af hovedsagen vil derfor påvirke den daglige drift eller forventningerne til 2016 og målsætningerne for 2017.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094