23948sdkhjf

Nu går Dong i gang med 660 MW vindpark

Parken skal bestå af både Vestas og Siemens møller.

I næste uge starter Dong Energy opførelsen af Walney Extension Offshore Wind Farm på 660 MW.

Det skriver Offshorewind.biz.

Beslutningen om at opføre parken blev taget allerede i oktober 2015, og nu påbegynder arbejdet altså for alvor.

Parken skal bestå af både Vestas og Siemens møller: 40 styk af MHI Vestas’ 8 MW-mølle og 47 af Siemens’ 7 MW-mølle.

Derudover har man kontraheret med Van Oord, der skal transportere og installere de 87 fundamenter til parken, og jack-up fartøjet Seajacks Scylla, der skal transportere møllerne til parken, der ligger 19 kilometer ud for kysten ved Cumbria i England.

Vindmølleparken opføres ved siden af de 367,2 MW store Walney 1 & 2 vindmølleparker og bliver, når den står færdig, verdens største, men dog kun for en stund.

Walney Extension Offshore ventes at være i drift i 2019, men allerede i 2020 kommer vindmølleparken Hornsea Project One, der med sine 1,2 GW bliver verdens største. Også den opføres af Dong Energy. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.119