23948sdkhjf

Din Forsyning leder efter fjernvarmelæk

Vandtabet er i øjeblikket det dobbelte af, hvad det burde være.

Din Forsyning har i løbet af de senere år gjort mangt og meget for at komme læk i fjernvarmenettet til livs.

Men i øjeblikket fosser der godt 300 kubikmeter vand ud i døgnet, hvilket er det dobbelt af, hvad det burde være.

Derfor tilsætter Din Forsyning grønt farvestof i fjernvarmevandet i Varde, Esbjerg og Nordby.

-  Vi har tidligere undersøgt årsager til vandtab fra luften. I 2014 og 2015 sendte vi et fly på vingerne med et varmefølsomt kamera for at fotografere hele fjernvarmenettet. Det afslørede flere større brud, men ikke nok til at kunne forklare vandtabet. Vi udfører desuden årlig termografering fra bil af hele ledningsnettet uden at finde væsentlige brud. Vi mener derfor, at vandtabet fremadrettet skal findes i vores kunders installationer, fortæller kommunikationskonsulent hos Din Forsyning, Morten Muff Nedell.

Kræver forberedelse
Det grønne vand tilsættes fjernvarmevandet den 6. marts og med det, håber Din Forsyning, at det bliver lettere for deres forbrugere at konstatere, om der er en utæthed i lige netop deres varmeinstallation.

At Din Forsyning ikke bare pøser grønt vand på med det samme skyldes, at man gerne vil være så godt forberedt som mulig.

 - Det kræver en omfattende planlægning at gennemføre farvestof-tilsætningen, bl.a. for at sikre, at vores forbrugere er så godt informeret som muligt på forhånd, samt at VVS- og grossist-ledet er klædt på til at udbedre eventuelle fejl så hurtigt som muligt, forklarer Morten Muff Nedell.

Vandtabet medfører i øjeblikket en unødvendig høj udgift til spædevand, som i sidste ende kommer til at spille ind på varmeprisen. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078