23948sdkhjf

Ministeren indvier batteri i Nordhavn

Når Dong Energys elnetselskab Radius Elnet sætter strøm til sit første store batteri i Nordhavn bliver det i overværelse af både energi-, klima- og forsyningsminister Lars Christian Lilleholt samt Københavns overborgmester Frank Jensen.  

Batteriløsningen skal styrke elnettet ved at udjævne belastningen, samt teste mulighederne for at lagre overskudsenergi fra vedvarende energikilder som eksempelvis lokale solceller.

Det er ABB, der har leveret Li-ion-batterier, der er installeret i P-hus Lüders i Nordhavn. Fuldt opladet kan batteriet forsyne cirka 60 husstande i et døgn.

Radius Elnet står for driften og By & Havn, som er ansvarlig for byudviklingen i Nordhavnsområdet og en del af projektet EnergyLab Nordhavn, deltager blandt andet ved at lægge faciliteter til installationen i parkeringshuset.

Idriftsættelsen sker onsdag 1. marts.

Del af EnergyLab Nordhavn
Batteriet i Nordhavn er installeret som led i det fireårige forsknings- og demonstrationsprojekt ”EnergyLab Nordhavn – nye infrastrukturer i byer”.

Projektet udvikler fremtidens energiløsninger og bruger Nordhavn i København som et levende storbylaboratorium og demonstrerer, hvordan man kan sammentænke el, varme, energieffektive bygninger og elektrisk transport i et intelligent, fleksibelt og optimeret energisystem.

Projektets partnere er DTU, Københavns Kommune, By & Havn, Hofor, Radius, ABB, Balslev, Danfoss, Clean Charge, Metrotherm, Glen Dimplex og PowerLabDK-faciliteterne.

Projektet er støttet af EUDP (Energiteknologisk Udvikling og Demonstrationsprogram) og løber fra 2015-2019.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141