23948sdkhjf

Gasselskaber prøver sig frem med én gasregning

Dansk Gas Distribution og HMN GasNet har indgået aftaler med Seas-NVE, der betyder, at Seas-NVE’s gaskunder fremover kun skal have én regning.

-  Vi håber at udbrede denne forenkling til mange flere gaskunder, måske til alle gaskunder, i løbet af de kommende år, siger Carsten Jensen, administrerende direktør i Dansk Gas Distribution, DGD.

Ifølge parterne er det første gang at gasleverandører og gasdistributions­selskaber har fået forhandlet sig frem til en løsning, hvor kunderne kun får én fælles regning.

- De sidste 11 år er ingen af forsøgene på at nå til enighed om denne form for ”samfakturering” på gasmarkedet lykkedes. Derfor er det ekstremt positivt, at vi har lavet de første aftaler på naturgasområdet om fælles gasregninger, og vi håber, at aftalerne kan bidrage til at styrke konkurrencen på gasmarkedet, siger Carsten Jensen.

Inspiration fra el-sektoren
Mange forbrugere kender princippet fra deres elregning, hvor de siden 1. april sidste år kun har modtaget én opkrævning for deres elforbrug, selv om leverandøren og distributøren er forskellige selskaber.

Metoderne på henholdsvis el- og gasmarkedet er ikke identiske, men det overordnede princip - at kunden kun skal modtage én regning - er det samme. Og på gasområdet er det gasleverandøren, der udsender fakturaerne.

- Vi er rigtig glade for at kunne tilbyde kunderne den service, at de kun får én regning, siger Carsten Jensen og tilføjer:

-  Men vi er ikke i mål endnu. Vi forventer, at der vil ske en række tilpasninger af denne første aftale i et tæt samspil med myndighederne og øvrige gasleverandører. Vi kan heller ikke udelukke, at vi vil støde på forskellige udfordringer, men dem må vi så klare henad vejen, siger Carsten Jensen fra DGD.

I øjeblikket får kunderne både en regning fra gasleverandøren og fra distributionsselskabet, med mindre selskaberne er fra samme koncern. Fremover vil de altså kun modtage en regning fra gasleverandøren. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.105