Færøerne kan blive verdens grønneste øgruppe
De færøske myndigheder har sammen med el-selskabet SEV og Dansk Energi arbejdet med en række scenarier for et energisystem uden olie på Færøerne.
Færøerne har et politisk mål om at halvere forbruget af olie til opvarmning i 2025 og at være helt fossilfrie i elproduktionen i 2030, og nu har en færøsk-dansk arbejdsgruppe regnet på, hvordan målet kan nås. Arbejdsgruppen har også bud på, hvordan Færøerne allerede i 2030 helt kan undgå at importere fossile brændsler til energiforbruget ved at satse på vandkraft, vindmøller, solkraftværker, tidevandsanlæg, batterier og pumpesystemer.
- Jeg synes, der bliver præsenteret nogle spændende bud på, hvordan det færøske energisystem kan udvikle sig. Målene er ikke urealistiske, men det kræver, at vi arbejder tæt sammen om løsningerne, siger afdelingsleder Kári Mortensen fra miljøstyrelsen ”Umhvørvisstovan”, der har gennemført beregningerne sammen med elektricitetsselskabet SEV og brancheorganisationen Dansk Energi.
Forsknings- og teknologidirektør Jørgen S. Christensen fra Dansk Energi fastslår, at der teknisk set ikke er noget til hinder for, at Færøerne kan blive fri for fossile brændsler i 2030 og dermed blive verdens grønneste øgruppe.
- Men vores scenarier viser, at omstillingen kræver betydelige investeringer, så det er vigtigt, at Færøerne får lagt en optimal økonomisk slagplan, siger Jørgen S. Christensen.
Varmepumper og elbiler
Færøerne har et elforbrug på ca. 315.000 MWh om året, og det kan ifølge et af minimumsscenarierne vokse til 410.000 MWh i 2025, hvis en del af varmeforbruget og bilerne kommer til at bruge elektricitet. Scenariet tager udgangspunkt i regeringsgrundlaget fra 2015, hvor halvdelen af varmeforbruget skal elektrificeres ved hjælp af varmepumper og knap 3.400 biler kører på strøm ved udgangen af 2025.
I maksimumsscenarierne kan elforbruget vokse til 575.000 MWh i 2030 i takt med, at det færøske samfund udfaser diesel-kraftværker og benzin- og dieseldrevne køretøjer. Maksimumsscenarierne tager alle udgangspunkt i optimistiske forudsigelser med en 100 procent elektrificering af opvarmning og en komplet elektrisk bilpark på ca. 25.500 elbiler i 2030.
Det øgede elforbrug kan dækkes ved hjælp af et miks af forskellige typer vedvarende energi. En mulig kombination kan være at satse på at øge vindmøllekapaciteten fra 18,6 MW til 72 MW i 2030 og supplere med to for Færøerne nye produktionsformer: Gradvis udbygning med solcelleparker med en samlet kapacitet på 30 MW samt og op mod 60 MW tidevandsanlæg.
Et system i balance
Med flere vindmøller, vandkraft og solceller bliver en betydelig del af elproduktionen afhængig af vejr, årstider og tidspunkter på døgnet. I et elsystem skal der sekund for sekund, time for time og døgn for døgn være balance mellem produktion og forbrug. Derfor bliver der brug for fleksibelt elforbrug og lagring af energi til at udjævne svingninger i produktion og forbrug.
Modelberegningerne viser, at der bliver behov for energilagring på 20-60 GWh afhængig af, hvordan sammensætningen mellem de forskellige produktionsformer bliver. Det kan klares med batterieffekt på 50-60 MW, hvilket er pænt stort. Til gengæld vil batterierne sikre, at spildet af elektricitet fra vind og sol vil være forholdsvis beskedent. Pumpesystemer kan være en alternativ måde at lagre energi på.
- Nu fortsætter analysearbejdet med deltagelse af SEV, myndigheder og Dansk Energi. Sammen vil vi dykke længere ned i de økonomiske aspekter ved forskellige konkrete løsninger og teknologier, siger direktør Hákun Djurhuus fra SEV.
Han fastslår samtidig, at det fortsat er afgørende for SEV at holde fokus på stabiliteten af elnettet, så borgerne på Færøerne kan stole på, at leveringssikkerheden er i top.
