23948sdkhjf

- Vi effektiviserer mere end vi skal

- Det er ikke regulators krav der giver de gode resultater hos vandselskaberne, lyder det fra Danva.

- Det er lige så godt som en solid skattelettelse, når vi stiller krav til vandselskaberne om, at de skal effektivisere deres drift og investeringer. Alene i år betyder det, at forbrugere og virksomheder får en økonomisk gevinst på omkring 231 millioner kroner. Den samlede årlige gevinst for danskerne beløber sig til over en milliard kroner i 2017 og frem som følge af de effektiviseringskrav, der er stillet siden 2011, siger Erhvervsminister Brian Mikkelsen i en pressemeddelelse, der i går blev udsendt om de krav Forsyningssekretariatet har fastsat for landets 332 største vandselskaber i 2017.

Men Brian Mikkelsen har gjort regning uden vært – eller i hvert tilfælde glemt hvem æren for besparelserne skal tilfalde.

-  Æren for de allerede realiserede effektiviseringer tilfalder rettelig vandselskaberne, hvorfor reguleringen bør indeholde flere positive incitamenter til at understøtte excellente vandselskaber, siger Carl-Emil Larsen, direktør i Danva.

Ikke regulators krav
I pressemeddelelsen fra Erhvervsministeriet siger Brian Mikkelsen:

- Effektiviseringskravene er et nødvendigt og effektivt værktøj til at opveje den manglende konkurrence mellem vandselskaberne, som er naturlige monopoler. Jeg forventer, at vi også fremadrettet vil kunne spare danskerne for yderligere millioner af kroner ved at stille krav til vandsektoren.

I en kommentar til Energy Supply understreger Carl-Emil Larsen, at vandselskaberne effektiviserer af egen drift, og selv de mest effektive selskaber lægger sig i selen for at blive endnu mere effektive. Han afviser, at det er regulators krav, der har betydning for de gode resultater.

- Vandselskaberne har sparet vandkunderne for to milliarder kroner siden 2010. Og de er hurtigere til at effektivisere, end myndighederne er til at opstille krav. Vandselskaberne er så langt foran i bestræbelserne, at der i 2020 ifølge Forsyningssekretariatets egne beregninger kun er 100 millioner kroner tilbage i direkte effektiviseringspotentiale, siger  Carl-Emil Larsen.

Mere effektive
Vandselskaberne i Danmark er altså ikke effektive, fordi loven kræver det.

Ifølge vandsektorens beregninger og vurderinger fra Regeringens egen regulator, så effektiviserer vandselskaberne i gennemsnit mere, end rammerne kræver, og desuden har rammerne for mange selskaber historisk set ikke reelt været i aktiv anvendelse.

- År efter år viser det sig, at vandselskaberne er bedre til at opstille mål end Forsyningssekretariatet. Vi kan dokumentere, at kulturen med at effektivisere i vandselskaberne begyndte længe inden, der var noget der hed vandsektorlov, siger Carl-Emil Larsen.

Vandselskaberne har i mange år opstillet egne og mere ambitiøse målkrav, end dem fra myndighederne – og det har givet resultater, understreger Carl Emil Larsen. 

Fakta om Reguleringen

  •  Reguleringen af vandselskaberne omfatter de 332 største vandselskaber.
  • Effektiviseringskravene består af et generelt krav, der er ens for alle selskaber, og et individuelt beregnet krav til de største selskaber.
  • Det individuelle krav er beregnet i en benchmarkingmodel, der sammenligner effektiviteten på tværs af de større selskaber. Det betyder, at hvert enkelt selskab sammenlignes med de mest effektive selskaber.
  • Reguleringen af vandselskaberne har fundet sted siden 2011.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.085