23948sdkhjf

Energinet.dk afmærker højspændingsledninger

Droner skal sætte blafrende skilte op af for at forhindre svanedød.

En masse små, blafrende og roterende skilte bliver inden længe sat på Energinet.dk's højspændingsledninger nær Dybsø Fjord på Sydsjælland. Det sker for at forhindre svanedød.
 
Dansk Ornitologisk Forening har givet gode råd om, hvordan elledninger bedst afmærkes. Energinet.dk regner med, at skiltene bliver sat op med droner om en måneds tid.

Formålet er at sikre, at de mange svaner, der holder til i fjorden, opdager ledningerne i tide og flyver udenom. Årets første måneder har budt på et meget trist syn på markerne under ledningerne. Mange svaner er døde eller blevet hårdt såret efter at have ramt ledningerne - især i tåget og diset vejr, fortæller Energinet.dk i en pressemeddelelse.

Problemet ved Dybsø er voldsomt, dels fordi der er mange svaner, dels fordi elledningerne og svanernes flyverute krydser hinanden lige efter at svanerne er lettet fra fjorden for at søge ind på de nærliggende marker, og når svanerne søger tilbage til fjorden om aftenen.

Svanedøden fik i februar Energinet.dk og Dansk Ornitologisk Forening til at mødes under ledningerne ved Dybsø. 

- Vi fik flere gode og relevante input fra ornitologerne med tilbage. De kender fuglene og deres måde at flyve på, og de gjorde os klogere, så vi valgte faktisk en lidt anden løsning, end det vi først havde fundet frem til, siger Niels Bjørkbom, leder af Energinet.dk's afdeling for miljø og geoscience.

Blandt har ornitologerne peget på, at afmærkningen skal have UV-reflektor og være fluorescerende - på den måde er der større chance for, at fuglene ser afmærkningen, også selv om det er i skumringen. 

10 meters mellemrum
Skiltene - såkaldte "bird diverters" - bliver sat op med 10 meters mellemrum på den øverste ledning, jordledningen. På tre af de to fasetråde, der hænger under jordledningen - den øverste og den nederste fasetråd - bliver skiltene sat op med 20 meters mellemrum.

Afmærkningsskiltene kan forholdvis nemt og hurtigt sættes op med drone. Alternativet ville være at lægge store jernplader ud på markerne og få en kran eller lift til at hejse mandskab op til ledningerne.

Niels Bjørkbom fremhæver, at samarbejdet med Dansk Ornitologisk Forening fortsætter, da ornitologerne ofte vil være på markerne ved Dybsø Fjord for at observere, hvordan svanerne reagerer, når de opdager skiltene. Det vil være nyttig viden for Energinet.dk, dels for at kunne måle effekten, dels for at kunne undgå fuglesammenstød andre steder.

Der mangler nu en tilladelse fra myndighederne til at foretage droneflyvningen. Energinet.dk forventer, at den er i hus om cirka en måned, og derefter vil afmærkningsskiltene blive sat op.

Skiltene bliver sat op på en strækning over en kilometer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.128