23948sdkhjf

Pihl bag 'grøn' børnehave

E. Pihl & Søn skal i samarbejde med Cebra arkitekter, DAI Ark & Ing samt kunstneren HuskMitNavn opføre et moderne børnehus i lavenergiklasse 1 i Kolding Kommune.
Totalentreprisegruppens forslag ”Paletten” vandt konkurrencen som det økonomisk mest fordelagtige projekt og blev blandt andet fremhævet for projektets rummelige udformning, den arkitektoniske opdeling i mindre enheder, der skaber tilhørsforhold og tryghed for børnene, og det lyse fællesrum, der er husets hjerte.

- Det bliver en sjov og spændende opgave at bygge en designbørnehave, og fagligt er det en stor tilfredsstillende at skabe et byggeri, hvor vi i samarbejde med arkitekt og rådgiver indarbejder energi- og indeklimaløsninger allerede i designet. Det giver ganske enkelt det bedste resultat, både hvad angår bygningens udseende og reelle energimæssige besparelser, forklarer Søren Henriksen, fra E. Pihl & Søn.

Modsat meget kompakte bygninger, hvor overfladen er reduceret, og hvor man ofte taber på energiforbruget til kunstlys, får ”Paletten” en større overflade. Det giver mulighed for at trække store mængder dagslys ind i huset via skylights, højt placerede vinduer og moderate glaspartier, som tilsammen sikrer den bedste udnyttelse af passiv solvarme.

Husets skillevægge, bagmure og tagdæk udføres i beton, der holder på varmen. Betonbagmuren isoleres med mineraluld, der afsluttes med en klimaskærm, og på bagsiden af bygningens store skylights etableres solceller.

Designbørnehaven får et bruttoareal på 1.300 m2 og skal indeholde vuggestue og børnehave med plads til i alt 112 børn samt besøgsfaciliteter til yderligere 20 børn. Byggeriet forventes færdigt primo april 2010.

Illustration: Cebra A/S

Kilde: E. Pihl & Søn A/S

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078