23948sdkhjf

DONG har kig på flydende vindmøller

Installation af vindmøller på større og større havdybder har fået udgifterne til fundamenter til at eksplodere. DONG Energy har derfor vist interesse for Hywinds flydende vindmølle.
Historiens første flydende fuldskala-vindmølle er for nylig blevet sat i drift af konsortiet Hywind, der består af norske StatoilHydro og tyske Siemens Wind Power. Møllen har modsat almindelige havvindmøller ikke noget fundament, men forankres i stedet via wirer på vanddybder helt op til 700 meter. Det skriver Børsen.

Det er et projekt, man følger med interesse hos DONG Energy, der er verdens største producent af el fra havvindmøller. Den danske elgigant flytter sine møller stadig længere ud på havet, og det har fået udgifterne til fundamenter til at eksplodere.

- Vi holder øje med de nye flydende vindmøller, for de næste vindmølleparker, vi skal bygge på havet, vil ligge så langt ude, at fundamenterne bliver en stigende del af omkostningerne, udtaler DONG Energys topchef Anders Eldrup til Børsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.215