Banebrydende modernisering af elnet kræver flere stærkstrømsingeniører
Ingeniørhøjskolen i Århus forventer en massiv efterspørgsel på ingeniører med speciale i el, når det danske højspændingsnet på 150kV lige straks skal moderniseres.
Af - Danmark har brug for stærkstrømsingeniører. Kan du forestille dig et samfund uden strøm? Intet ville fungere, og det er altså stærkstrømsingeniøren der sørger for at vi får strøm gennem stikkontakten. Og nu hvor hele det danske elnet lige straks skal moderniseres henover 20 år, er jobmulighederne favorable for de kommende i faget, siger fagleder John Rohde fra Ingeniørhøjskolen i Århus.
Den planlagte kabellægning af hele transmissionsnettet er ikke set før, og den er et udtryk for at elnettet opgraderes, så det kan håndtere omlægningen til brug af mere vindkraft fra de danske vindmølleparker.
Tog springet fra elektriker til ingeniør
René Starup er tidligere elektriker, men arbejder nu som stærkstrømsingeniør hos operatørselskabet N1, der ejes af transmissionsselskaberne Midtjyske Net, Sydøstjyske Net og Syd Net. Som netplanlægger arbejder den 29årige stærkstrømsingeniør med kabelomlægningen i et område fra den dansk/tyske grænse op til Mariager Fjord og på tværs fra Grenaa til Ribe og Skive, så han har bestemt ikke fortrudt, at han tog springet fra håndværker til ingeniør.
- Kabelomlægningen er jo helt fantastisk. Det er første gang i verdenshistorien, at et helt land vælger at omlægge deres transmissionsnet for at grave elkablerne ned i jorden, og jeg føler et kæmpe ansvar for, at 150 kV transmissionsnettet altid fungerer, og at samspillet fungerer med udbygningen i 60 kV og 400 kV nettet, siger stærkstrømsingeniør, René Starup.
I virksomheden N1 har de fleste af 14 ingeniører en fortid som elektrikere. René Starup blev selv udlært som industrielektriker omkring år 2000, hos Dan Cake i Give, men så kom et ansættelsesstop.
- Da jeg fik svendebrev var der ansættelsesstop, og så tog jeg altså springet til ingeniørstudiet hvilket var en god beslutning. Jeg er jo gået fra at være industrielektriker hos et kagefirma til nu at skulle gennemføre en historisk kabellægning af det danske eltransmissionsnet. Og udover at jeg nu er sikret arbejde i de næste tyve år, sidder jeg i en position, hvor folk lytter til mig uanset hvem de er. Det er da meget godt gået, siger René Starup.
Gavner klimaet
Stærkstrømsingeniøren spiller generelt en stor rolle i bestræbelserne på at mindske CO2-udledningen ved el-produktion. Og på Ingeniørhøjskolen fokuserer studiet især på el-produktion via alternativ energi som vind.
- Vi står over for en klimaudfordring. Overgangen til at bruge el skabt af vindmøller frem for kraftværker, der udleder CO2 skal ske på en måde, så vi som forbrugere ikke oplever at der er knas med strømmen, og det arbejde lærer de studerende på uddannelsen i stærkstrøm at mestre”, siger John Rohde.
Masser af arbejde til stærkstrømsingeniører
Moderniseringen af elnettet medfører et behov for flere stærkstrømsingeniører. Og blandt andet elektrikere kan med Ingeniørhøjskolens adgangskursus bane vejen til ingeniørstudiet.
- Adgangskurset er en hurtig vej til ingeniørstudiet og da den største generation af stærkstrømsingeniører er på vej på pension, vil der være masser af arbejde til de, der vælger faget som stærkstrømsingeniører, siger John Rohde.
Kilde: Ingeniørhøjskolen i Århus
