Dansk Byggeri om energimærkninger: Det er en ommer
Dansk Byggeri opfordrer klima- og energiminister Connie Hedegaard til at gribe ind og sørge for, at energimærkningen for bygninger bliver tænkt helt forfra.
Af Imidlertid kan det konstateres, at en betydelig del af landets husejere ikke er interesserede i mærket.
Mere end halvdelen af alle enfamiliehuse, der i de senere år er blevet handlet, er således ikke blevet mærket. En nyligt gennemført evaluering af ordningen viser, at der ikke kan spores nogen som helst forskel mellem energieffektiviteten i huse, der er blevet mærket, og huse, der ikke er blevet mærket. Når en mærkning således er helt uden effekt, er det fristende at spare pengene.
Inden for den almene boligsektor opfordrer Boligselskabernes Landsforening direkte sine medlemmer til at undlade at gennemføre den lovpligtige energimærkning med den begrundelse, at man ikke kan bruge den til noget.
Større ejendomme bliver tilsyneladende heller ikke mærket i nævneværdigt omfang. Hvis alle levede op til kravet om mærkning hvert femte år, skulle 20 % af disse ejendomme mærkes hvert år – mens det faktiske tal er under 3 %.
Heller ikke det offentlige – dvs. staten og kommunerne – finder det tilsyneladende nødvendigt at overholde reglerne. I hvert fald er der stadig alt for mange offentlige bygninger, der endnu ikke er blevet mærket – selv om det skulle være sket for halvandet år siden. Og blandt de offentlige bygninger, der rent faktisk er blevet mærket, er der ikke meget, der tyder på, at mærkerne er blevet omsat i energibesparende tiltag.
Hvis samtlige ejere levede op til lovens krav, ville de årlige udgifter til energimærkning af bygninger beløbe sig ca. 500 mio. kr. Det er så stort et beløb, at både samfundet og landets bygningsejere bør kunne forvente at få noget for pengene.
Energistyrelsen har i denne situation valgt at foreslå nogle småjusteringer omkring energimærkernes gyldighedsperiode, en øget informationsindsats samt drøftelser med diverse instanser om nye aktiviteter til markedsføring af energibesparelser over for bygningsejerne.
På den baggrund bør den ellers så målbevidste og engagerede klima- og energiminister, Connie Hedegaard, der har det politiske ansvar for energimærkningsordningen, gribe ind. Ordningen bør ganske enkelt tænkes forfra – med afsæt i den omfattende kritik– og de mange forslag til forbedringer, som er blevet fremført. Ved at inddrage de berørte instanser i et hurtigtarbejdende udvalgsarbejde, vil der kunne tilvejebringes en mærkningsordning, der langt bedre end den nuværende kan udgøre et realistisk beslutningsgrundlag for bygningsejere.
Kilde: Dansk Byggeri / Specialkonsulent Jonas Møller
