23948sdkhjf

GE vinder europæiske markedsandele

Vestas-konkurrenten General Electric (GE) lægger op til skærpet konkurrence på det europæiske marked for vindmøller. Med en vigtig ordre på det svenske marked er GE ved at konsolidere sig.
Den svenske developer Arise har netop afgivet en ordre på 57 af GE’s nye 2,5xl vindmøller, der blev præsenteret på det europæiske marked sidste år. Med ordren viser GE, at man er klar til at tage kampen op og få foden indenfor på det europæiske vindmøllemarked.

- Ordren viser, at GE rent teknologisk nu er fuld konkurrencedygtig på nogle af de markeder, som Vestas ellers har haft som sine hjemmemarkeder,siger aktieanalytiker Stig Frederiksen fra ABG Sundal Collier til nyhedsbureauet Direkt. Det skriver TV2 Finans.

GE har ellers ikke tidligere været konkurrencedygtig på det europæiske marked, men med den nye 2,5xl-mølle er man godt på vej.

I en pressemeddelelse fra Arise udtalger GE's koncernchef, Jeff Immelt, at de to selskaber "deler det fælles mål om at blive ledende aktører inden for de nordiske vindmøllemarkeder".
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.181