23948sdkhjf

Vattenfalls milliardsatsning på CO2-lagring på stand-by

Talrige protester fra lokalbefolkningen i Nordjylland og Nordtyskland har fået den svenske energikoncern Vattenfall til at indstille sin storstilede milliardsatsning på CO2-lagring i undergrunden.
Vattenfalls planer om at lagre CO2 i undergrunden er stillet på standby. Det sker efter talrige protester fra lokalbefolkningen i både Nordjylland og Nordtyskland.

Oprindeligt ville Vattenfall i løbet af sommeren have gennemført seismiske undersøgelser i det nordjyske, men eftersom lokale lodsejere har nægtet koncernen adgang til deres jord, må tidshorisonten for projektet skydes med op til to år.

Også i Tyskland er Vattenfall stødt på problemer. Her har man ikke kunnet opnå de fornødne tilladelser, og dette projekt, der indtil videre har kostet en halv mia. kr., er nu også udskudt.

Dermed er det uklart, hvor meget held Vattenfall får med sit ambitiøse – og kostbare – CCS-projekt.
- Det er en alvorlig trussel mod CCS-teknologien, hvis lokale protester, der bunder i manglende kendskab til teknologien, bremser opførelsen af pilotværker. CCS er en helt nødvendig teknologi, hvis vi skal holde temperaturstigningerne på højst to grader. Det er simpelthen ikke realistisk at gøre verden fri af kul på få år, og derfor er muligheden for at lagre udslippet fra kraftværkerne noget, vi må benytte os af, siger Anders Stouge, branchedirektør i DI Energibranchen.

Vattenfall har netop bedt Energistyrelsen om tilladelse til at etablere CO2-lagret i det nordjyske og vil i værste fald ty til undergrundsloven for at sikre sig adgang til undergrunden ved de lodsejere, der ikke frivilligt samarbejder.

Det har på grund af ferie ikke været muligt for Berlingske Business at få en kommentar fra Vattenfalls danske division.

Kilde: Berlingske Business

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094