23948sdkhjf

Cheføkonom: Vi løber tør for olie

Det varer lidt endnu, men cheføkonom hos Det Internationale Energiagentur (IEA) er ikke i tvivl. En dag løber verden tør for olie.
Det varer ikke så længe, så begynder verdens olieproduktion at falde. Fatih Birol, cheføkonom hos Det Internationale Energiagentur (IEA), vurderer, at produktionen af olie topper om ti år. Det oplyser dagbladet Børsen.

Birol fortæller til det britiske dagblad The Independent, at de fleste oliefelter har nået deres produktionsmæssige maksimum, og hvis efterspørgslen fortsætter på det nuværende niveau, så skal der findes, hvad der svarer til fire gange Saudi-Arabiens produktion for at dække behovet.

- En dag løber vi tør for olie. Det bliver ikke i dag eller i morgen, men en dag er det slut med olie, og vi er nødt til at gøre det af med olie, før olie gør det af med os. Vi må forberede os på den dag, siger Birol fra IEA, som er et energiorgan under OECD, de vestlige landes økonomiske samarbejdsorganisation.

Birol opfordrer til at finde alternativer for olien allerede nu, da et skifte væk fra olie vil tage lang tid og koste mange penge. I den seneste rapport fra IEA, World Energy Outlook 2008, fastslår IEA, at det bliver nødvendigt at gennemføre en global energirevolution og udvikle energikilder, der ikke er baseret på olie eller andre fossile brændstoffer.

Olieeksperten Axel Busch fra det internationale analysefirma Energy Intelligence i London kan dog berolige med, at verden ikke kommer til at mangle energi. Han er overbevist om, at der i takt med de svindende oliereserver, udvikles andre energikilder.

Kilde: Dagbladet Børsen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095