23948sdkhjf

Dansk uafhængighed af fossile brændstoffer

Klimaministeren er åben overfor at gøre Danmark uafhængig af fossile brændstoffer tidligere end planlagt. Det er knapheden på olie i Nordsøen, der er med til at fyre op under debat og opposition.
Oppositionen ønsker, at Danmark i 2050 skal være 100 procent fri for fossile brændstoffer. Det er tidligere end ventet, men den nye rapport, der afslører, at olien i Nordsøen er stærkt aftagende, har fået blandt andre Margrethe Vestager op af stolen.

- Energiaftalen fra sidste år viser sig nu tydeligt ikke at være god nok. Målet om at være fri for olie, gas og kul om 40 år er vi fælles om i oppositionen, siger gruppeformand og klima- og energiordfører Margrethe Vestager (R) til Politiken.

Klima- og Energiminister Connie Hedegaard er helt med på, at Danmark skal gøres uafhængig og mener ikke, at en opfordring fra oppositionen er nødvendig.

- Oppositionen løber jo åbne døre ind, for vi har jo allerede nedsat en klimakommission, der skal undersøge, hvornår vi kan blive uafhængige af fossile brændstoffer. Og når vi får svar fra kommissionen ved udgangen af 2010, vil regeringen komme med et sammenhængende bud på, hvornår vi kan blive fossilfri, og hvad det vil kræve«, siger klima- og energiminister Connie Hedegaard (K) til Politiken.

Rapporten, der henvises til, afslører, at Danmark kun kan regne med at være uafhængig af olieimport ind til 2018.

Kilde: Politiken

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11