23948sdkhjf

Nye takter hos Naturgas Fyn

Den nye direktør hos Naturgas Fyn lover, at den voldsomme forbedring af økonomien ikke blot er et midlertidigt udsving, men et bevis på at selskabet er kommet ind på et nyt og bedre spor.
Efter to elendige regnskaber er Naturgas Fyn tilsyneladende kommet ud af den økonomiske krise. Regnskabet for første halvdel af 2009 viser et overskud på 22 mio. kr., hvilket er 60 mio. kr. mere end i samme periode sidste år.

Den nye adm. direktør Bjarke Pålsson lover, at det ikke blot er et midlertidigt udsving. Det er en forbedring, der er kommet for at blive, og som falder sammen med et stil- og generationsskifte i ledelsen. Bjarke Pålsson har siddet i direktør-stolen siden april, og samtidig har man hentet både en teknisk direktør og en økonomi-chef udefra.

Den økonomiske forbedring skyldes blandt andet, at man har undgået dyre enkelt-fejltagelser, såsom million-investeringer i datterselskabet man alligevel måtte sælge. I dag fokuserer selskabet på sin kerneforretning køb, salg og distribution af naturgas.

Målt i kroner er omsætningen faldet kraftigt, men en stor del af faldet skyldes, at markedsprisen er faldet.

- Vores volumen er ikke meget mindre end før, men vi har lige præcis fået skåret den del væk, som vi tabte penge på. Hvis vi ikke kan tjene penge på en kunde, lader vi ganske enkelt de andre tage ham, selv om han er stor. Det er en ny facon, siger administrerende direktør Bjarke Pålsson.

Kilde: Fyens Amts Avis

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094