23948sdkhjf

Etiske overvejelser om anvendelse af varme fra krematoriet i Randers

Skærpede miljøkrav til krematorierne kan bedst løses ved at udnytte overskudsvarmen i fjernvarmenettet. Politikerne i Randers kommune tager deres forbehold og pointerer, at der er en lang række etiske overvejelser omkring genanvendelse af krematorie-varmen.
Randers Byråd skal nu tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt overskudsvarmen fra Randers Krematorium skal genanvendes til opvarmning.

Debatten og de etiske spørgsmål kommer efter, at krematoriet er blevet pålagt at etablere udstyr, så røgen derfra renses mere effektivt. Den enkleste måde, at gøre det på, er at lede varmen tilbage til Randers Fjernvarmeværk – og derefter genanvende den.

Sagen har været behandlet i udvalget for miljø og teknik, og her tog formanden, Mogens Nyholm (R), samt Jørgen Bruno Andersen (S) forbehold overfor sagen.

- Det handler om de etiske overvejelser. Jeg vil vende spørgsmålet med mit politiske bagland, inden jeg tager endelig stilling i byrådssalen, siger Mogens Nyholm.

Kirkegårdsleder Hans Jørgen Vester i Randers mener, at genanvendelse er den bedste løsning både økonomisk og miljømæssigt. Han påpeger, at mange andre krematorier i landet har indgået en aftale med det lokale fjernvarmeværk, fordi det er mest miljøvenligt.

Kilde: Randers Amts Avis

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094