23948sdkhjf

Frygt for gener fra bioethanolfabrik

Naboerne til den kommende bioethanol-fabrik på Grenaa Havn frygter lugt- og støjgener fra fabrikken. Norddjurs Kommune kunne dog på et borgermøde forsikre borgerne om, at frygten er ubegrundet.
Den nye bioethanol-fabrik på Grenaa Havn planlægges at fremstille 200.000.000 liter brændstof samt biprodukter som fiber og foder samt 155.000 tons CO2 af 600.000 tons foderhvede om året. Bioethanolen skal dække otte procent af det danske benzinforbrug.

Borgerne i lokalområdet frygter støj og lugtgener fra fabrikken. På et nyligt afholdt borgermøde kunne direktør Anders Brinch Lassen fra miljø- og teknikudvalget i Norddjurs Kommune berolige de bekymrede borgere. Han slog fast, at en fabrik af den kaliber kun kan placeres på havnen, såfremt den kan leve op til de miljømæssige krav.

Anders Brinch Larsen kunne blandt andet fortælle, at kommunens beregninger viser, at med de krav, der stilles til bioethanolfabrikken, så vil ikke en eneste bolig i området blive generet.

Det er selskabet Danish Biofuel, der vil etablere fabrikken, og direktør Svend Brandstrup Hansen var glad for at få muligheden for at tale med de bekymrede borgere.

- Det er en god idé, for vi har som udgangspunkt, at alt er åbent og intet skjules. Og det planlægger vi at blive ved med, sagde han til Randers Amts Avis.

Kilde: Randers Amts Avis

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

3.695