23948sdkhjf

Ingen strålings- eller radioaktivitetsfare på Risø DTU

Der er ingen udsædvanlig stråling eller radioaktivitet at måle på Risø DTU og i det nærmeste område. Og sådan har det i store træk været siden Risø blev indviet som Danmarks Forsøgsanlæg for den fredelige udnyttelse af Atomenergien i 1958.
To gange om året laver Risø DTU’s afdeling for strålingsforskning en datarapport til Dansk Dekommissionering (DD), der arbejder med at nedtage de nukleare anlæg på Risø-området. Rapporten er et bestillingsarbejde og påkrævet af myndighederne, og den indeholder måleresultater for radioaktivitet og stråling i Risøs omegn.

Seneste luftprøver af cæsium-137, der er en menneskeskabt radioaktiv isotop, afslører at man ligger langt under grænseværdierne.

- Cæsium-137 niveauet er langt under grænseværdierne, men tidligere har vi set både udsving og større ’normale’ tal end nu. Da USA og Sovjet stadig lavede deres atmosfæriske atomprøvesprængninger, var det nemlig noget, vi kunne måle direkte her i Roskilde. Men det største udsving var selvfølgelig, da Tjernobyl-ulykken skete i 1986 – hele afdelingen, ja i virkeligheden alle på Risø, der havde det mindste kendskab til nukleare metoder, var sat på den anden ende, forklarer Sven P. Nielsen.

Stråling oppe – stråling nede
En af de andre ting der måles på er beryllium-7, som bl.a. kommer fra kosmisk stråling fra rummet og opblandingen af denne ned i atmosfæren, samt på bly-210, som er et naturlig forekommende radioaktivt stof, der kommer fra urans henfaldsprodukter i jorden. Der er en vis naturlig årstidsvariation i forekomsten af disse, da bl.a. lufttrykket er med til at påvirke frigivelsen af bly-210 og radon fra jorden. På Risøs område er der desuden en del uranmalm, og det er derfor vigtigt at se, at der ikke frigives mere end forventet (se evt. fig. 1.2 i rapporten)

To regnopsamlere bruges til at måle på tritium-indholdet i nedbør, som et udtryk for Risøs forurening fra de nukleare anlæg, men også her kan den kosmiske stråling bidrage til tallene (se evt. fig. 2.3.1 + 2.3.2 i rapporten).

- Tritium er det man også kalder supertung brint eller H-3, hvor deuterium er tung brint (H-2). Tritium-forekomster er en naturlig konsekvens af, at vi på Risø havde Danmarks reaktor 3 (DR 3), der var tungtvandskølet. Og når der blev brugt tungt vand til køling, blev der dannet tritium, og niveauet steg derfor i kølevandet, forklarer Sven og fortsætter:

- Tallene viser, at vi siden 2000, hvor DR 3 blev helt nedlagt, kun har set meget små mængder tritium i regnvandet. Og de ’peaks’ der ses i fortiden, afspejler de vedligeholdelsesarbejder, der har været lavet på DR 3.

Prøver fra Roskilde fjord
De sidste figurer i rapporten viser bl.a. bund- og vandprøver fra Roskilde Fjord. I disse prøver er det mest interessante nok det store udsving i 1986 af cæsium-137, der stammer fra Tjernobyl. Men også den top af tritium, der ses i år 2000, er interessant. Toppen afspejler de tekniske problemer, der var med DR 3, hvor en del af det tunge vand blev sluppet ud i fjorden. Udslippet var dog stadig så lille, at den maksimale koncentration af tritium i Roskilde Fjord svarede til grænseværdien for tritium i drikkevand.

I dag findes der på Risøs område en Behandlingsstation, der som det eneste sted i Danmark modtager radioaktivt affald. Affaldet håndteres af virksomheden Dansk Dekommissionering (DD), og det er hovedsageligt sygehuse og industrien der indleverer affald. DD er også ansvarlige for opbevaring af affaldet efterfølgende. Som en del af behandling gennemgår spildevandet en destillering.

- Tritium er på vandform (HTO), og det vil sige, at når man destillerer spildevand på Behandlingsstationens destillationsanlæg, kan tritium ikke tilbageholdes, men må ledes ud i fjorden. Det er kun partikulære stoffer og salte, der tilbageholdes.

- Det er også værd at bemærke, at grænseværdien for tritium i drikkevand er sat efter, at mennesker drikker to liter vand om dagen med grænseværdi-indholdet, der selv da vil give meget små strålingsdoser. Og Roskilde Fjord er jo ikke drikkevandsreservoir – selvom det heller ikke er rent havvand, men nærmere brakvand. Og så forekommer tritium også helt naturligt ude i naturen, beroliger Sven.

Der laves også målinger af beta-radioaktivitet fra Risøs rensebassiner. Disse målinger fungerer som en screening, da man ikke ud fra beta-radioaktiviteten kan sige noget om, hvilken isotop der er ’synderen’.

- Hvis der er udsving, også selvom de som i år på ingen måde er kritiske, går vi altid ind og laver supplerende gamma-målinger, men i mange tilfælde finder vi ud af, at det er organisk bundet tritium, der ikke kan destilleres fra, siger Sven, der tilføjer, at de er i gang med lave supplerende målinger på det sidste udsving, og at alt ellers er som det skal være.

Kilde: Risø DTU

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094