23948sdkhjf

Forslag om udviklingscenter for vindenergi kritiseres

Socialdemokraternes gruppeformand vil nu donere flere hundrede millioner kroner til etablering af et udviklings- og videnscenter for vindenergi på Lindøværftet. Forslaget kritiseres af Venstre for at være for ensporet.
100 mio. kr. om året de næste tre år skal skifte skibene ud med vindmøller på Lindø. Det er Socialdemokratiets ledelse med gruppeformand Carsten Hansen i spidsen, der vil etablere et udviklings- og videnscenter for vindenergi på Lindøværftet.

- Med Lindø har vi en unik mulighed for at skabe et udviklings- og videnscenter for vindenergi. Vi har Syddansk Universitet, der kan støtte den videnskabelige del, og så har vi Lindøværftet, der har kapaciteten, støjtilladelser og arbejdskraften til at lave en tårn- og fundamentproduktion af havvindmøller, siger Carsten Hansen til Fyens Stiftstidende.

De mange millioner skal komme fra globaliseringspuljen og får Socialdemokraterne deres forslag igennem kan arbejdet påbegyndes allerede til næste år.

Forslaget får dog modstand fra Venstres finansordfører Tina Nedergaard.
- Har de så også 300 millioner til Frederikshavn, til Sønderborg eller hvad med Vestsjælland? Der er jo også store problemer i resten af landet. Derfor kan jeg ikke se, at det er en farbar vej, kun satse på én virksomhed. Vi går lige den anden vej, vi er i gang med at lave en vækstpakke med fem milliarder kroner, som alle virksomheder kan komme i betragtning til, siger Tina Nedergaard til avisen.

Kilde: Fyens Stiftstidende

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079