23948sdkhjf

Udvidelse hos EU's største CO2-udleder

I 2013 bliver det polske kulfyrede kraftværk Belchatow endnu større. Værket har netop fået godkendt sine udvidelsesplaner af EU, og det til trods for, at man allerede nu udleder 4 mio. tons CO2 mere om året, end EU tillader. Værket vil fremover satse på CCS.
I 2013 tager det kulfyrede kraftværk Belchatow i Polen en ny 858 MW blok i brug. Det betyder at værket, der allerede i dag udleder 4 mio. tons CO2 mere end EU tillader, bliver endnu større.

I 2008 udledte værket næsten 31 mio. tons CO2, og udledningen i de kommende år ventes at ligge på samme niveau, fortæller værkets chef Jacek Kaczorowski til nyhedsbureauet Reuters. Derfor må værket frem til 2013 købe Co2-kvoter svarende til 20 mio. tons.

Når man tager den nye blok i brug vil udledningen af CO2 stige yderligere. Det vil man dog forsøge at begrænse ved at nedgrave CO2 i undergrunden. Ved et underjordisk lager forhindrer man at en tredjedel af CO2-udledningen pumpes ud i atmosfæren.

Anlægget til opsamling og lagring af CO2 vil muligvis få EU-støtte.
- Men selv om vi ikke får penge af EU, går vi videre med projektet, fordi vi er nødt til at begrænse udledningen, siger Jacek Kaczorowski.

- Vi må fortsætte med at udvikle CCS for at forblive konkurrencedygtige.

Kilde: COP15

Læs mere om: CCS
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079