23948sdkhjf

Dong lander to britiske aftaler

Koncernen udvider sine aktiviteter i England med elsalg og gasdrevne turbiner

Med to nye aftaler udvider Dong Energy nu sine aktiviteter i England.

Dels har Dong vundet en kontrakt på handel med energi fra tre kommende, landbaserede mølleparker, og dels skal koncernen håndtere produktion fra et selskab, der har tre minikraftværker med gasdrevne turbiner.

Aftalen om at købe el fra tre mølleparker er indgået med Banks Renewables, der har sikret sig en investeringspakke på 210 millioner engelske pund som et bidrag til opførelsen af sine næste tre landbaserede vindmølleparker. Dong Energy har vundet den langsigtede elkøbsaftale for elproduktionen fra alle tre parker.

Den globale producent Senvion har indgået aftale om at levere og installere vindmøllerne til de tre projekter med navnene Kype Muir, Middle Muir og Moor House. De får henholdsvis 26, 15 og 6 vindmøller.

Forberedelserne er allerede i gang på opstillingsstedet i vindmølleparken Moor House, som bliver Banks Renewables' niende vindmøllepark på land. Produktionen af ren, grøn energi forventes at begynde i 2018. Middle Muir begynder produktionen senere samme år, mens Kype Muir forventes at være klar i begyndelsen af 2019.

Turbinekontrol fra Danmark
Dongs anden nye aftale i England er indgået med Ashford Power Ltd., et projektselskab under Aggregated Micro Power Plc. De to virksomheder skal arbejde sammen om at skabe værdi og håndtere udfordringer på det britiske energimarked.

Ashford Powers tre minikraftværker med gasdrevne turbiner vil fremover kunne blive kontrolleret fra Dong Energys døgnbemandede handelsfunktion i Danmark. Her har man ansvaret for at identificere muligheder for at optimere anlæggets driftstider baseret på ændringer i efterspørgsel og produktion.

- Som ansvarlig for verdens største vindportefølje har vi konstant fokus på spotmarkedet, hvilket gør et aktiv som Ashford Power til et naturligt match. I betragtning af aktivets meget store fleksibilitet og vores viden om markedet ser vi frem til at indfri dets fulde potentiale, siger Søren Scherfig, Head of Trading and Portfolio Management hos Dong Energy, i en pressemeddelelse.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078