23948sdkhjf

Danfoss Solar Inverters forbereder sig på yderligere vækst

Danfoss Solar Inverters’ supply chain-organisation bliver integreret i Danfoss Drives for at gøre klar til yderligere vækst.
Det betyder, at en del af produktionen flytter fra Sønderborg til Gråsten. Danfoss Solar Inverters’ administration, salg og marketing, og produktudvikling flytter også til Gråsten. Omkring 120 medarbejdere er omfattet af flytningen.

Danfoss Solar Inverters’ salg vokser, og forretningsenheden forventer omkring 50 % vækst næste år. Derfor er Danfoss Solar Inverters i gang med at ansætte medarbejdere for at imødekomme efterspørgslen fra kunderne. I de seneste måneder er der yderligere ansat ca. 20 medarbejdere.

Danfoss Solar Inverters udvikler, producerer og markedsfører vekselrettere til både små og store solcelleanlæg. Forretningsenheden fokuserer på det kraftigt voksende, europæiske solenergimarked.

For at imødekomme efterspørgslen fra kunderne er det også nødvendigt at øge produktionskapaciteten og effektivisere systemer og processer. Derfor flyttes produktionen af de nye TripleLynx vekselrettere til Gråsten, som har den nødvendige kapacitet og de nødvendige systemer og processer. Alle Danfoss Solar Inverters’ systemer og support-funktioner i supply chain vil blive integreret i Danfoss Drives. Det gælder også for produktionen af UniLynx vekselrettere, som forbliver i Sønderborg.

Danfoss Solar Inverters’ salg og marketing, produktudvikling og administration flytter også til Gråsten.

Forberedelserne til flytningen vil gå i gang nu og skal efter planen være afsluttet i første kvartal 2010.

Kilde: Danfoss - http://www.danfoss.com

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094