23948sdkhjf

Combigas sender endnu et gårdbiogasanlæg til Frankrig

Der er dog også danske anlæg på vej.

Combigas har landet en millionordre på et gårdbiogasanlæg, der skal opføres i den franske region Bretagne. Og netop Bretagne er kendt territorium for virksomheden.

Her har man tidligere opført to gårdbiogasanlæg på henholdsvis 110 kWe og 150 kWe. Anlæg der begge er idriftsat i starten af 2016.

Denne tredje ordre på et 250 kWe-anlæg, der har en entreprisesum på 13 millioner kroner, ventes at være eksekveret til fulde senere på året:

- Jordarbejdet er mere eller mindre færdiggjort i sidste uge og støbning af fundamenter påbegyndes i denne uge, så projektet er i fuld gang. Idriftsættelse af anlægget er planlagt til uge 34, fortæller projektleder hos Combigas Rene Rasmussen.

10.000 tons biomasse
Det nye franske anlæg skal årligt behandle knap 10.000 tons biomasse, hvor hovedbestanddelen vil være dybstrøelse fra anlægsejeren egen bedrift.

Biogassen vil blive anvendt til motordrift og den producerede strøm vil blive afsat på det nationale elnet, fortæller Rene Rasmussen.

Projektet vil udover selve biogasanlægget bestå af et separationsanlæg til yderlig behandling af det afgassede biomassemateriale, der omdannes til et miljøvenligt gødningsprodukt.

Danske anlæg i pipelinen
Hos Combigas er man begejstret for den franske ordrer og udviklingen på det franske marked. Men der er dog også liv i det danske marked.

- I Danmark har vi pt. et biogasanlæg under opførsel ved Rødkærsbro samt en række andre projekter i pipeline, mere eller mindre aktuelle, fortæller Rene Rasmussen.

Anlægget ved Rødkærsbro er det andet anlæg Combigas bygger ved Rødkærsbro – Man har tidligere bygget til Henry Kuhr: Så fik Henry sit biogasanlæg.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112