23948sdkhjf

Kontaktmøde med Tysklands 5. største energiselskab

Den kongelige danske ambassade i Berlin tilbyder nu danske virksomheder at møde Tysklands 5. største energiselskab, EWE.
På trods af finanskrisen forsætter interessen for danske produkter på det tyske marked. I første halvdel af 2009 har den danske ambassade i Berlin allerede med stor succes gennemført otte fremstød for danske virksomheder. Danske virksomheder fra underleverandør-branchen kunne i april hhv. maj præsentere sig på en dansk fællesstand på Hannover Messen og Ligna Messen, som ligeledes fandt sted i Hannover. I maj blev der i Flensborg afholdt kontaktmøder mellem danske og tyske forsvars- og sikkerhedsfirmaer, og i juni kunne danske fødevareproducenter ved et arrangement på ambassaden fremvise deres produkter overfor tyske grossister.

Energi- og miljøområdet er dog den branche, som i år har stået i særlig fokus for de danske eksportfremstød på det tyske marked. I marts var Danmark partnerland ved den tyske interesseorganisation for vedvarende energis årskonference, og i denne anledning blev der afholdt kontaktmøder mellem danske og tyske virksomheder. Ved Hannover Messen i april var Danmark repræsenteret med fællesstande på fagområderne ”vind” og ”energi”, mens danske virksomheder fra solenergi branchen i maj deltog i Intersolar Messen i München.

Tydeligvis er der fra tysk side stor interesse for dansk teknologi og ekspertise indenfor energi og miljø, og dette har den danske ambassade i Berlin taget som anledning til at gennemføre endnu et stort fremstød.

Kontaktmøde med Tysklands 5. største energiselskab
I 2007 gennemførte ambassaden i Berlin flere kontaktmøder med Tysklands største energiselskab E.on, hvor 23 danske firmaer deltog. Denne succes skal der følges op på, og dette gør ambassaden i efterår ved at invitere danske virksomheder til kontaktmøde med EWE, som er Tyskland 5. største energiselskab. EWE har hovedsæde i Oldenburg og operer hovedsagelig i Nordtyskland, hvor virksomheden ca. har 1 mio. el-kunder og 1,2 mio. kunder som køber gas. Omsætningen i 2008 beløb sig på 5,327 mia. EUR og virksomheden havde 5.347 medarbejder, hvilket betyder, at EWE er på størrelse med DONG Energy.

Kontaktmøderne med EWE vil finde sted i Oldenburg den 20. og 21. oktober, og her vil en række danske virksomheder fra energi og miljø branchen have mulighed for at præsentere sig for indkøbere og teknikere fra EWE’s forskellige divisioner.

Kontakt:
Kongelig Dansk Ambassade, Rauchstr. 1, D-10787 Berlin
Ebbe Johansen/Sektorekspert Energi & Miljø: ebbjoh@um.dk
Martina Eggers/Eksportrådgiver Energie & Miljø: maregg@um.dk

Kilde: Kongelig Dansk Ambassade

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11