23948sdkhjf

Fjerritslev Fjernvarme skruer ned for varmetabet

Aldrig har varmetabet hos Fjerritslev Fjernvarmes ledningsnet været lavere. Efter etablering af en ny ledning til Klim og V. Thorup har man sænket varmetabet med 24%, og det ser ud til at blive endnu bedre med etableringen af et nyt forsyningsnet til en række landsbyer i selskabets område.
En ny effektiv isoleret forsyningsledning har sænket varmetabet hos Fjerritslev Fjernvarme og dermed også udgiften til varme hos forbrugerne. Samtidig glæder man sig over udsigten til at kunne skrue yderligere ned for varmetabet med etableringen af nyt forsyningsnet til Skerping, Bonderup, Trekroner, Skræm, Korsholm og Gøttrup.

- Vi ved ikke endnu, om det bliver til noget med forsyningen sydpå. Det afhænger af beregningerne, når vi kender tilsagnene, siger formanden for Fjerritslev Fjernvarmes bestyrelse, Benny Hegelund.

- Men projektet til Klim og V. Thorup har i hvert fald vist sig at holde. Budgettet overholdes, og de eksisterende forbrugere kommer ikke til at betale mere. Tværtimod slipper de lidt billigere, oplyser han til Nordjyske.dk.

Kedelkapaciteten hos Fjerritslev Fjernvarme er stor nok til at kunne forsyne de nye områder, samtidig med at man holder sig i den billigere ende af prisskalaen. Fjerritslev Fjernvarme ligger mellem de 10 billigste varmeforsyninger i landet.

Udover etablering af nyt forsyningsnet leger Fjerritslev Fjernvarme lidt med tanken om at hente geotermisk varme op fra undergrunden for at skære ned på flisfyringen.

Kilde: Nordjyske.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.1