23948sdkhjf

Dong vil vove et øje på elbiler

Danmark skal vise klima-vejen med elbiler i massevis. Det mener topchef i Dong, der nu er villig til at satse millioner på en ny usikker elbilteknologi.
Som ny hovedinvestor i Better Place Denmark er Dong Energy nu klar til at risikere et trecifret millionbeløb på en ny usikker elbilteknologi. Dongs topchef Anders Eldrup mener, at man skal være villig til at satse, hvis Danmark skal være foregangsland med en klimavenlig transportsektor.

- Hvis vi vil være testland for nye teknologier i Danmark, skal vi også være villige til at vove et øje,siger Dongs administrerende direktør Anders Eldrup til Børsen.

Både danske og internationale eksperter afskriver den del af Better Places forretning, hvor elbilers batterier udskiftes på dyre batteriskiftestationer. Anders Eldrup lægger overfor Børsen ikke skjul på, at Better Place er en risikofyldt investering.

- Jeg tør ikke sige, at det med at skifte batteri er en vindende teknologi. Men vi tror på det, og det gør Renault og Nissan i hvert fald også, siger Anders Eldrup. Indtil videre er Renault-Nissan-alliancen den eneste, der vil producere biler til batteriskiftekonceptet.

For energikoncernen handler investeringen i elbiler ikke blot om selve bilen, men også om Dongs position som el-leverandør; som dem, der graver el-ledninger ned og som dem, der udvikler det intelligente net.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141