23948sdkhjf

Cepos: Dansk vindmøllesucces en myte

En ny rapport fra den borgerlige tænketank Cepos konkluderer, at den danske vindmøllesucces er en myte. Danskerne bryster sig af, at vindmølleproduktionen udgør 20% af det danske elforbrug. Det er ikke sandt, lyder det fra Cepos.
En rapport, der udkommer i dag, fra den borgerlige tænketank Cepos konkluderer, at det danske vindmølleeventyr er en myte. 20% af det danske elforbrug kommer fra vindindustrien siges det, men i rapporten er tallet noget anderledes.

Cepos afslører, at vindenergi i det seneste år har bidraget med under 10% til det danske elforbrug. Resten af de producerede kilowattimer er solgt billigt til Norge og Tyskland. Samtidig kritiserer rapporten vindmølleejerne og beskylder dem for at tage en overpris på godt 50% for fremstillingen af vindmøllestrøm.

Problemet er, at vindenergi er en ustabil energikilde, da det ikke blæser hele tiden.
- Men elsystemet kræver helt stabil elproduktion af hensyn til de apparater, vi har ude i hjemmene og på arbejdspladserne. Derfor må vi eksportere vindmøllestrøm til meget billige priser. Der er dyrt for elforbrugerne, og det er halsløs gerning at fortsætte en voldsom dyr udbygning af vindkraften i Danmark, så længe vi ikke engang kan løse de problemer, vi har nu, siger Martin Ågerup direktør for Cepos.

Stabschef Peter Jørgensen fra det statsejede Energinet.dk, der ejer ledningsnettet, mener, kritikken skyder forbi.
- For det første forærer vi ikke strømmen væk. Prisen på de store markeder som Tyskland går jo ikke i nul, bare fordi der er stor elproduktion i Danmark. Så vi deler prisforskellen med importlandet. For det andet er vi godt på vej i Danmark med et større og robust elnet, så vi kan eksportere meget mere til bedre pris. Samtidig gør vi elsystemet mere fleksibelt med satsning på bl.a. varmepumper og elbiler, der kan udnytte strømmen, siger han til TV2.

Kilde: TV2

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093