23948sdkhjf

EU yder millionstøtte til CO2-neutral bydel i Høje-Taastrup

Byudviklingsprojektet Vision Gammelsø i Høje-Taastrup Kommune er et af Danmarks største klimaprojekter – nu anerkendes projektet med EU-støtte.
Fra begyndelsen af 2010 og seks år frem yder EU tilskud til at understøtte udviklingen af en ny CO2-neutral bydel i Hedehusene, hvor livskvalitet, sundhed og bæredygtighed er i centrum.

- Vi ser EU’s støtte til Vision Gammelsø og Hedehusene som en international blåstempling af projektet. Det er en anerkendelse af, at vi går den rigtige vej, når vi sætter bæredygtighed og fremtidens energiforsyning på dagsordenen i byudviklingen, siger borgmester Michael Ziegler.

Projektet støttes af EU’s Concerto-program, som er rettet mod de udfordringer der ligger i at skabe en mere bæredygtig fremtid, når det gælder dækningen af Europas energibehov. Det samlede budget for den danske del af projektet er på ca. 73,5 mio. kr., og tilskuddet er på 40 mio. kr.

Nye løsninger i Gammelsø og Hedehusene
Allerede til januar går Høje-Taastrup Kommune sammen med de øvrige samarbejdspartnere i gang med at analysere energibehov og mulighederne for vedvarende energi i Gammelsø og Hedehusene. Der skal ses på helt nye løsninger til at leve CO2-frit i området - nogle af de muligheder, der er på tegnebrættet, er elbiler, der får overskudsenergi fra vindmøller og besked via sms, mail eller tv-skærme, når energiforbruget er for højt i privaten.

Projektet vil også understøtte aktiviteter i Hedehusene og Fløng, herunder nogle der allerede er taget hul på. Som et af de allerførste steder i Danmark er 2000 boliger i Hedehusene/Fløng blevet termofotograferet i 3D fra luften. Det vil give borgerne overblik over varmetabet i deres bolig.

Byudviklingen i Gammelsø og Hedehusene bygger på ideen om at kombinere ener-gieffektiviseringer og bæredygtig energiforsyning på helt nye måder. Samtidig skal borgerne løbende inddrages i udviklingen af deres by. Der arbejdes med en samlet planlægnings- og byggeperiode på 10-15 år.

Danske og internationale samarbejdspartnere
Projektet hedder ECO-Life og kører samtidig med tre andre europæiske byudviklingsprojekter i Belgien og Litauen. ECO-Life-projektet vil udgøre en af hjørnestenene i kommunens klimaplan, og erfaringerne skal udbredes bredt både nationalt og internationalt. COWI står for den overordnede koordinering af ECO-Life-projektet

Fakta om ECO-Life
ECO-Life-området består af Gammelsø, Hedehusene, Fløng og arealer i nærheden, hvor vedvarende energiløsninger mm. placeres. Der er i dag ca. 12.000 indbyggere i området, hvilket svarer til ¼ af kommunens indbyggere.

Den nye bydel Vision Gammelsø skal indeholde 2.500 boliger, der kan huse 7-8.000 nye indbyggere. Her skal bl.a. opføres passivhuse, klasse-1-byggeri og lavenergi-lejligheder parallelt med, at der udbygges med vedvarende energiforsyning til hele området.

Læs om Vision Gammelsø på Høje-Taastrup Kommunes hjemmeside: www.htk.dk/Gammelsoe

Danske samarbejdspartnere
COWI
Høje-Taastrup Fjernvarme
Vestegnens Kraftvarmeselskab
Teknologisk Institut
Energitjenesten & Miljø- & EnergiCentret i Høje-Taastrup
11CityDesign
Rockwool
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.113