23948sdkhjf

En kvart million klimaunderskrifter afleveret til EU

244.388 underskrifter, som er indsamlet under Vattenfalls globale klimainitiativ, blev afleveret til FN’s officielle miljøprogram “Seal the Deal”. Underskrifterne blev afleveret til FN under det igangværende klimatopmøde i New York.
- Vattenfall har gennem sit klimamanifest givet borgerne mulighed for at påvirke beslutningstagere på globalt niveau. Vi vil på denne måde støtte beslutningstagere i at træffe de nødvendige foranstaltninger for at gøre det lettere for virksomheder og privatpersoner at bremse klimaforandringerne, siger Vattenfalls adm. dir. Lars G. Josefsson.

- Antallet af underskrifter afspejler folks store engagement i klimaspørgsmålet. FN’s verdensomspændende kampagne ”Seal the Deal” har samme formål som vores initiativ: at nå en positiv beslutning for klimaet ved COP 15 i København, og derfor vælger vi at forene de to. Derfor afleverer vi næsten en kvart million underskrifter ved FN’s klimamøde i New York, hvor to tredjedele af alle verdens stats- og regeringschefer er til stede.

Tæt på en kvart million mennesker har indtil nu underskrevet Vattenfalls klimamanifest, som kræver:

1. En global pris på udledning af CO2
2. Mere støtte til klimavenlig teknologi
3. Klimakrav til produkter Initiativet er en del af en langsigtet satsning fra Vattenfall.

Koncernen har som det første energiselskab i verden sat som mål at blive CO2-neutral i 2050. ”Seal the Deal” er en kampagne fra FN’s miljøprogram. Underskrifter og forskellige events skal hjælpe os med at huske verdens ledere på, at de er nødt til at få forhandlet en effektiv og retfærdig aftale på plads på det store klimamøde i København i december.


Kilde: Vattenfall

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097