23948sdkhjf

OVE: Danmark selvforsynende med vedvarende energi i 2030

Organisationen for Vedvarende Energi (OVE) har sammen med Energi- og Miljøkontorerne udarbejdet konkrete forslag til, hvordan Danmark kan blive 100% selvforsynende med vedvarende energi i 2030. I mandags præsenterede organisationen sine forslag på Christiansborg.
Foreningen OVEs formål har altid været at arbejde for en ressource- og miljøbevidst energi- og miljøpolitik og gennem et folkeligt initiativ at opnå 100% selvforsyning fra de vedvarende energikilder. OVE har derfor sammen med Energi- og Miljøkontorerne udarbejdet konkrete forslag til, hvordan dette kan gennemføres. OVE har netop præsenteret sine forslag ved et seminar på Christiansborg i mandags.

- Danmark skal sætte sig et mål om at blive fri for fossilt energiforbrug allerede i 2030 til fordel for 100% vedvarende energi. Det handler om at gøre en meget kraftig indsats for hurtigt at reducere drivhusgasudslippene - ellers er der stor risiko for at klimaet ændrer sig katastrofalt og uigenkaldeligt. Samtidig er de billige energiressourcer ved at være brugt op, og fossil energi bliver dyrere og dyrere, skriver OVE på sin hjemmeside og fortsætter:

- At realisere et mål om 100% vedvarende energi vil kræve en lang række politiske beslutninger, der vil koste penge, og det vil kræve, at vi ændrer vores vaner og indretter vores samfund lidt smartere, f.eks. ved at bruge mindre tid i bilerne. Vi mener ikke, at vi har noget valg og der er også gevinster: vores forslag vil f.eks. kunne bringe Danmark i front inden for energi og miljø - noget som vi kan have glæde af i generationer fremover.

Hvordan skal Danmark omstille sig til 100% vedvarende energi?
OVE’s energivision rummer forslag til 40 politiske beslutninger, der tilsammen kan skabe et CO2-frit Danmark: Farvel til oliefyr og kulkraft; goddag til vind og sol; ja til boliger, der sender energi ind til naboen og ja til energibesparelser i landbrug, industri og hos den enkelte dansker.

Visonen kan bestilles gratis på OVEs hjemmeside .

Kilde: Organisationen for Vedvarende Energi (OVE)

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11