23948sdkhjf

Ros til politiet efter aktion

Amagerværket, der hører under den svenske energigigant Vattenfall, roser politiets indsats i forbindelse med en varslet aktion mod værket i weekenden.
Aktivister forsøgte forgæves at få adgang til Amagerværket i forbindelse med en varslet aktion i weekenden. Nu roser kommunikationschef fra Vattenfall politiet for indsatsen.

Politiet skabte sikkerhed for personalet på Amagerværket, og dermed behøvede man ikke at lukke for driften, selvom 1200 aktivister krævede det.

- Man kan roligt sige, at vi er tilfredse med politiets indsats. Vi blev ikke forhindret i at løse vores opgave, og det er vi glade for. De ansatte var lidt beklemte i morges, da de mødte ind på arbejde. Det her er jo heller ikke hverdagskost for os, siger Marianne Reedtz Sparrevohn.

Målet for aktivisterne bag aktionen Shut IT Down var at tvinge værket til lukning, og hvis det var lykkedes for dem at komme forbi politiets barrikader, kunne det meget vel være kommet på tale.

Hvis der kom mange ind, og det blev farligt, så ville vi nok slukke. Men heldigvis kom det ikke så vidt, siger Marianne Reedtz Sparrevohn til TV2 Lorry.

Kilde: TV2 Lorry

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093