Ny teknik til lagring af solvarme fra Agrotech
Hos gartneriet Hjortebjerg på Nordfyn har Agrotech netop installeret et varmeanlæg til lagring af solvarme. Det er det første af sin slags i Danmark og teknikken bag er spritny.
Teknikken bag anlægget er ny og går ganske enkelt ud på, at de store glasfacader i drivhuset opsamler varmen fra solen. Herefter transporteres varmen via et særligt gardin 40-70 meter ned til grundvandet i undergrunden. Her lagres det, indtil man, når efterår og vinter står for døren, transporterer varmen op igen.
- Vores mål er, at gartnerierne skal gå fra at være forbrugere til producenter af energi. Det vil være en kæmpeskridt for en branche, der bruger store mængder energi, siger Janni Bjerregaard Lund, der er Projektleder ved Agrotech, der står bag udviklingen af det nye anlæg.
Gartner Steen Juul Thomsen er den første gartner i landet, der får installeret det nye anlæg og kan med anlægget spare 60% af varmeforbruget.
Kilde: TV2 Fyn