23948sdkhjf

Energieftersyn giver store besparelser

Thisted Kommune er i fuld gang med energieftersyn af de kommunale ventilationsanlæg og forventer økonomiske besparelser på over en kvart million kroner som direkte følge af efter-synene
Efter en lidt træg begyndelse er der nu for alvor ved at komme gang i gennemførelsen af de lovpligtige eftersyn af ventilations- og klimaanlæg, der trådte i kraft sidste år.

Hos Bravida Danmark, der er en af de første godkendte virksomheder til at udføre energieftersynene, kan man mærke en stigende interesse for de effektive eftersyn bl.a. takket være et øget fokus på energi-optimering af kommunale og offentlige bygninger.

Thisted kommune i Nordjylland er et godt eksempel på dette, og Bravida Danmark har således allerede gennemført eftersyn på ca. 18 anlæg i kommunen heraf på flere skoler, en svømmehal og rådhuset. End-videre er der planlagt fem mere i år.

Målrettet klimastrategi
I Thisted gennemføres energieftersynene som led i kommunens målrettede klimastrategi, der bl.a. omfatter energioptimering af de kommunale bygninger herunder energimærkning af alle offentlige bygninger. Selv hvis eftersynene af ventilations- og klimaanlæg ikke var lovpligtige, ville kommunen gennemføre lignende eftersyn for at få det ønskede overblik over besparelsespotentialet.

Ingeniør Frank Christensen fra Thisted Kommune forklarer:
- Kontinuerlige og strukturerede eftersyn af tekniske installationer er altid en god måde at sikre et godt og økonomisk rentabelt vedligeholdelsesniveau samtidig med at alle besparelsesmuligheder bliver afdækket. Men det er naturligvis af afgørende betydning at man følger op og så vidt muligt efterfølgende gennem-fører eftersynets forslag og råd for at opnå både de økonomiske og miljømæssige besparelser.

- Resultatet af de lovpligtige eftersyn tegner meget positivt med særdeles rentable forslag, der giver til-bagebetalingstider på mellem et halvt og fem år. Vi er allerede gået i gang med de opfølgende arbejder og forventer en økonomisk besparelse på godt en kvart million kroner som direkte følge af eftersynene, slutter Frank Christensen.

Besparelser på 25 procent
Hvert eftersyn resulterer i en rapport med en orientering om anlæggets driftstilstand og forslag til forbed-ringer og besparelser. Ifølge erfaringer fra Elsparefonden kan effektive eftersyn af ventilationsanlæg generelt give besparelser på op til 25 procent om året ved første eftersyn.

Kilde: Bravida

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.092