23948sdkhjf

Ingen større investeringer i dansk vind på vej

Ufordelagtige vilkår for landvind i Danmark får SE Blue Renewables til at kigge mod udlandet.

SE Blue Renwables’ fornemmeste opgave er etableringen af landvindmølleparker, men det er ikke blevet nemmere herhjemme – senest fik virksomheden trukket tæppet på sin store landmøllepark i Esbjerg kommune.

Og med 11 måneder tilbage af den nuværende støtteordning til landvind, bliver der ikke truffet nye investeringsbeslutninger hos SE Blue Renewables før en ny støtteordning er på plads. Det fortæller adm. direktør Ulla Iversen hos SE Blue Renewables til Berlingske Business.

Og det er netop de dårlige forudsætninger for landvind i Danmark, der får direktøren til at rette blikket mod andre markeder. 

- Vi begynder også at kigge på udlandet. Vi kommer til at kigge på lande tæt på os selv, hvor man har stabile, politiske regimer. Ikke nødvendigvis højere elpriser, men steder hvor du har en bedre sikkerhed for dine afkast, siger hun til avisen.

Dårligt vindår
Se Blue Renewables har lige offentliggjort regnskabet for 2016, der var et udsædvanligt dårligt vindår. 

Regnskabet for 2016 bærer da også præg af den manglende vind – Driftsresultatet går tilbage fra 93,5 mio. kr. til 74,7 mio. kr. Men på bundlinjen er der igen sorte tal, efter en stor endskrivning i 2015 gav røde tal bundlinjen. 

Originalartikel

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078